MRF 2023.155
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. maj 2023, j.nr. 22/17360
Ophævet og hjemvist indirekte afgørelse om, at et projekt for omlægning af regn- og spildevandsledninger med midlertidig grundvandssænkning og bortledning til recipient via forsyningsselskabs eksisterende regnvandsbassin ikke var omfattet af miljøvurderingsloven, da arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelse i sag C-263/08 er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10.m.
Sagen angik et projekt for omlægning af regn- og spildevandsledninger i Halsnæs Kommune. Projektet ville forudsætte midlertidig sænkning af det sekundære grundvandsmagasin ved hjælp af sugespidsanlæg med en maksimal mængde på 1.028 m3/døgn. Det oppumpede grundvand ville via eksisterende ledningsanlæg og regnvandsbassin for forsyningsselskabet blive udledt til recipient. Den 11. oktober 2022 sendte Halsnæs Kommune en e-mail til bygherren for projektet, hvor det blev vurderet, at projektet ikke krævede særskilt tilladelse med den begrundelse, at der på baggrund af mængden af bortledt grundvand ikke var krav om tilladelse efter vandforsyningslovens § 26, stk. 2, og da bortledningen kunne ske via det eksisterende regnvandsbassin uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28. Afgørelsen blev påklaget af en forening, der bl.a. gjorde gældende, at der skulle have været foretaget en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at Halsnæs Kommunes meddelelse til bygherren indeholdt en indirekte afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven, og at myndighedens afgørelse om, at et projekt ikke skal behandles efter miljøvurderingsloven, kan påklages efter miljøvurderingslovens § 49 i henhold til nævnets praksis i bl.a. MRF 2021.340 Mfk. Nævnet lagde herefter til grund, at miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10.m omhandler arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 1, hvilket svarer til VVM-direktivets bilag II, pkt. 10.l. Nævnet bemærkede, at EU-Domstolen i bl.a. sag C-645/15, sag C-263/08, sag C-50/09 og sag C-2/07 har fastslået, at projekttyperne oplistet i bilagene til VVM-direktivet skal fortolkes bredt. Vedrørende bilag II, pkt. 10.l, i VVM-direktivet fremgår det af præmis 27 og præmis 30 i EU-Domstolens afgørelse i sag C-263/08, at punktet sigter til alle arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand ”uanset formålet hermed, hvilket indebærer, at arbejder, der ikke medfører efterfølgende anvendelse af grundvandet, også er omfattet”. Da gennemførelsen af projektet forudsatte midlertidig sænkning og bortledning af grundvand ved brug af sugespidsanlæg, lagde nævnet til grund, at der var tale om arbejder omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10.m, hvorfor nævnet ophævede Halsnæs Kommunes indirekte afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen bør påkalde sig betydelig opmærksomhed i kommuner og vandforsyningsselskaber, da den betyder, at vandforsyningsselskaber (og andre) skal foretage anmeldelse efter miljøvurderingslovens § 19 og afvente afgørelse fra kommunen efter miljøvurderingslovens § 21, før der kan oppumpes grundvand, uanset om forsyningsselskabet anvender eksisterende bassiner. Afgørelsen må imidlertid også betyde, at tilsvarende krav om anmeldelse efter miljøvurderingslovens § 19 stilles ved afværgepumpninger i forbindelse med jordforureninger, da bonusvirkningen af offentlige foranstaltninger efter jordforureningslovens § 63 ikke gælder for aktiviteter, der er omfattet af EU-regler, herunder VVM-direktivet, hvilket så vidt vides ikke tidligere har været praksis. Se uddybende Pagh: Jordforureningsloven med kommentarer, 2. udg., 2011, s. 766. Om VVM-reglernes anvendelsesområde og den udvidende fortolkning af VVM-direktivets bilagspunkter se Pagh og Haugsted: Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 421 ff.