MRF 2024C.1
Afløsningsprojekt: Nødretsforordningens effektivitet for VE-projekter i Danmark og dettes sammenhæng med natur- og artsbeskyttelsen i habitatdirektivet
Af stud.jur. Tina Gant
Forord af Peter Pagh
Denne studenterafhandling handler om den såkaldte nødretsforordning (2022/2577) for udbredelse af vedvarende energi, som EU på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine vedtog i december 2022 for at fremme en hurtigere udbygning af vedvarende energianlæg (VE-anlæg) for at sikre energiforsyning samt begrænse forsinkelser fra miljøvurdering og naturbeskyttelse. Med forordningen indføres kortere sagsbehandlingstider for tilladelser til nogle VE-anlæg, ligesom forordningen understreger disse anlægs samfundsmæssige betydning. Nødretsforordningen skulle oprindeligt finde anvendelse til den 30. juni 2024, men blev i januar 2024 forlænget til 30. juni 2025, jf. forordning 2024/223, der indeholder supplerende bestemmelser om manglende alternativer og tilfredsstillende løsninger. Afhandlingen undersøger, hvorledes nødretsforordningen har haft effekt i relation til vedvarende energiprojekter i Danmark.
Afhandlingens konklusion er, at nødretsforordningen i Danmark primært har betydning for de små VE-anlæg. Når det derimod gælder de større vindmølle- og solcelleparker, har nødretsforordningen ikke haft nævneværdig betydning i Danmark, selv om understregningen af den samfundsmæssige betydning af disse anlæg i nødretsforordningens art. 3, gør det vanskelig at opretholde myndighedernes hidtidige modvilje mod at bruge undtagelsen i habitatdirektivets art. 6(4) – se herom tillige Signe Weiby Bergs projektopgave om Kommissionens praksis efter bestemmelsen, som er trykt i MRF 2023C.1.
Selv om EU-rettens krav til miljøvurdering og naturbeskyttelse har påkaldt sig betydelig opmærksomhed, og der i Danmark har været utilfredshed med, at EU-reglerne forsinker den grønne energiomstilling, har det nærmere indhold af nødretsforordningen ikke påkaldt sig nævneværdig opmærksomhed i dansk juridisk teori. Dette gælder tillige ændringen af VE-direktivet (2023/2413) (det såkaldte VE III-direktiv), der begrundet i ønsket om fremme af vedvarende energi også indeholder flere fravigelser af EU’s regler om miljøvurdering og naturbeskyttelse, hvor den manglende omtale i juridisk teori af indholdet kan skyldes, at de nye regler i art. 15a-16f er svært læselige for selv trænede jurister.
Afhandlingen, der afsluttes med en kort omtale af det ændrede VE-direktiv og den seneste forlængelse af nødretsforordningen, kan anbefales til alle, der rådgiver om miljøvurdering mv. i forbindelse med etablering af VE-anlæg.